• DATO

    27.06.2024

  • ADRESSE

    Entreprenørvejen 61, 8550 Ryomgård

  • ANSÆTTELSESFRIST

    Hurtigst muligt

Jobopslag: Vi søger en passioneret MONTØR!

Bliv en del af et dynamisk og energisk team hos Bang & Vejborg!

Vi oplever kæmpe stor efterspørgsel på vores populære New Yorker glaspartier og søger derfor en dygtig og engageret montør til fastansættelse.

Vil du være med til at levere og montere vores eksklusive glaspartier hos spændte og glade kunder i hele Danmark?

Så er dette job noget for dig!

Om Jobbet

Som montør hos os vil din hovedopgave være at montere vores New Yorker glaspartier hos kunder over hele landet. Jobbet byder på stor selvstændighed og frihed under ansvar, hvor du selv kan være med til at strukturere din arbejdsuge, så længe alle kunder får deres leverancer til tiden. Du får mulighed for at opleve hele Danmark, møde vores forventningsfulde kunder og sikre, at de får en fantastisk serviceoplevelse.
Derudover består jobbet også af en række underopgaver:

  • Klargøring af firmabil til montage.
  • Ruteplanlægning af montage for ugen, samt bekræfte aftaler med kunder.
  • Hjælpe med klargøring af New Yorker partier inden levering, finish arbejde.

Vi forestiller os, at du:

  • Er fingernem og håndværksmæssigt anlagt, gerne med en baggrund som tømrer, smed, mekaniker eller lignende.

  • Er kreativ og løsningsorienteret, så du kan håndtere forskellige montageopgaver.

  • Er serviceminded og elsker at tale med kunder.

  • Kan tage ansvar og sikre, at vores kunder får den bedste og mest gnidningsfri service.

Hvad vi tilbyder:

  • Et energisk og ungt team på 6-7 mand, der også laver sociale ting sammen og nyder at tage en fyraftensøl, når der er tid til det.

  • Mulighed for at opleve hele landet og møde nye mennesker hver dag.

  • Fleksible arbejdstider afhængigt af opgaverne og travlhed. Nogle dage er du hjemme sent fra Sjælland kl. 21, andre dage har du fri kl. 12, fordi opgaven var hurtigt klaret i Aarhus.

  • Konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer og erfaring.

  • I montagebilen vil I altid være to kollegaer, så du er aldrig alene og har masser af tid til mandehørm og god musik.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt!

Send gerne en ansøgning og CV til nicklas@bang-vejborg.dk eller ring og kom til uforpligtende snak om jobbet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os.

Kom og vær en del af Bang & Vejborg !

Kontakt os her